Trine Baadsgaard

Kære Kaspar, Kære Kristian

Bare I havde ringet til mig. Så tror jeg faktisk, at den mediestorm jeres virksomheder Joe & The Juice og Agnes Cupcakes kunne have været undgået.

Som du Kaspar Basse fra Joe & The Juice siger til Erhvervsbladet i dag:

“Vi havde ikke tænkt over, hvad vores mediestrategi ville være, hvis vi skulle komme i krise. Vi har været inde i en vækstfase og haft for travlt til at få det det lag ind i virksomheden. Vi havde ikke tænkt over, at der var behov for at kunne den disciplin. “

Og det er det, der er så ærgerligt. Mange vækstvirksomheder tænker simpelthen ikke over, hvor vigtigt det er at have en pressestrategi. Et beredskab, der inden noget bryder løs kan scanne virksomheden for potentielle kriser og som – når og hvis det går løs – kan rådgive omkring, hvordan det er pressen arbejder.

For vækstvirksomheder har det til fælles, at de har travlt med at tænke på produktudvikling og på at opbygge en god forretning. De er alt for sjældent bevidste om, hvor hurtigt en sag kan begynde at rulle.  Og kommer der en krise som den hos Joe & The Juice og Agnes Cupcakes, så bliver krisen meget større end den behøvede at blive, fordi den ikke er blevet håndteret på den rette måde.

Det kan godt være man er en knalddygtig forretningsmand, men hvis man ikke ved noget om, hvordan pressen arbejder og kan kommunikere præcist, så kan det gå galt.

Hvad med I andres vækstvirksomheder? Har I et beredskab? Og har I råd til ikke at have det?

En af mine dygtige kollegaer Majbritt Lund har begået en lille letlæst bog ” God kommunikation for selvstændige – vejen til flere kunder,” som er god at blive klog af.

Her er stakkevis af gode, let tilgængelige råd om, hvordan man f.eks. skriver så det bliver læst, får mere ud af sin hjemmeside og sit nyhedsbrev, fortæller gode historier i og til pressen, skriver en fagbog og om hvordan man kan bruge de sociale medier til at få flere kunder.

Som lille selvstændig er der sjældent de helt store summer til bruge på professionelle kommunikatører og har man mod på det og en god fornemmelse kan man nå langt ved at læse og følge Majbritt Lunds gode råd.

Bogen er læst på en aften og kan senere bruges til at slå op i.

Køb bogen her:

http://shop.frydenlund.dk/product.asp?product=1269

Ja, undskyld, jeg spørger, men man skulle næsten ikke tro det, hvis man følger med i nyhederne om den konstant forværrede krise i dansk og international økonomi.

Det er godt nok svært at bevare optimismen i disse uger, hvor de dårlige nyheder står i kø på avisernes forside.

Automatreaktionen er at holde igen, skære ned – og et af de første punkter, der  står for skud er den eksterne kommunikation.

Men et af problemerne i en økonomisk krise er jo at man ikke sælger nok. Og for at sælge, må kunderne vide, at man er der. Den lille forbedring af likviditeten man kan opnå ved at skære i den eksterne kommunikation, forsvinder som dug for solen, når kunderne er smuttet.

Må jeg i stedet foreslå en handlekraftig plan for kommunikationen!

Fortæl, at I stadig er i live. Vis os succeserne! Fortæl om jeres ordre – små som store! Vis mig jeres nye medarbejder! Fortæl at banken tror på jer og netop har givet et nyt lån! Opdater hjemmesiden!

Jeg ved, at der stadig foregår mange positive ting i erhvervslivet, for det fortæller mine kunder mig, men det er godt nok svært at få øje på i mediebilledet, der har det med at køre med på den negative spiral.

Hvis man som virksomhed stikker hovedet i busken, opnår man kun det, at nuværende og  potentielle kunder, men også medarbejderne bliver overbevist om at virksomheden er på vej ud over afgrunden.

Find de små lyspunkter og del budskabet.

Vis at din virksomhed er i live.

Et par på min vej er ved at bygge et nyt hus. Det er godt nok noget rod. Kæmpe blokvogne bakker mellem de parkerede biler på vores lille ensrettede vej. Vi andre kan ikke komme ud. Fortove bliver pløjet op. De larmer.

Men det gør ikke helt så meget, fordi mine genboer er rigtig gode til at orientere os andre om, hvad det er der sker undervejs.  De sender små nyhedsbreve ud og fortæller, hvornår den tunge trafik bliver værst, viser os skitser af huset og tilbyder at vi altid kan ringe, hvis vi føler os generet eller vores fortov eller indkørsler tager skade af trafikken.

Hvis vi ved, hvad der foregår, føler os inddraget og orienteret, så kan vi faktisk acceptere meget.

Krisen kradser.

Hvis ikke jeg næsten dagligt var i kontakt med virksomheder, der vokser og som har gode historier at fortælle, ville jeg tro at Danmark var ved at lukke og slukke. For man bliver godt nok ikke optimistisk på vores lille lands vegne ved at åbne avisen eller tænde for nyhederne. Heldigvis er der lyspunkter.

Dagbladet Børsen har her i efteråret for 17. gang kåret og sat pris på de virksomheder, som vokser eksplosivt – de såkaldte Gazeller. Og selvom antallet af gazeller godt nok er faldet dramatisk i de seneste år, så er der stadig masser af gode nyheder.

Chefredaktøren for Børsen har rejst rundt i landet og været med til at kåre de regionale vindere og han lagt mærke til, at ingen andre steder end på Fyn er virksomhedsejerne så diskrete omkring deres virksomheders succes. I andre landsdele møder vinderne glade op og lader sig hylde. Men på Fyn var der to, der blev helt væk.

“Gazellevindere på Fyn vil helst ikke have, at man ved, at de er gazeller. De vil ikke tale med os, og ingen må vide, at de tjener penge. Det er et fynsk fænomen, som vi ikke ser andre steder,” sagde Børsens ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør Anders Krab-Johansen.

Jeg er i tvivl, om det virkelig er noget særligt ”fynsk” , men som fynbo kender jeg godt frygten for personligt at stille sig til skue.

Men jeg må indrømme, at som virksomhed forstår jeg ikke, hvad de gemmer sig for. Det er rigtig vigtigt, at man viser, hvad man kan. Ja, jeg vil gå så vidt som til at sige, at man har pligt til det. Så fynske gazeller – som Newtec Enigneering, Accessories og alle I andre – fortæl os, hvad I kan og hvordan I gør det! Der er meget at lære.

Mine kunder bliver nogle gange lidt trætte i blikket, når jeg som et mantra siger, at alt er kommunikation. Det er måske mere præcist at sige: Man kommunikerer med alt, man gør. Hvad mener I f.eks. om denne ’velkomst’? Den er set hos en kunde, der – ligesom de fleste andre – gerne vil have flere kunder. Skiltet var der, til gengæld var der hverken dørskilt eller ringeklokke, så jeg måtte have mobilen i brug for at komme ind. Er vi enige om, at det godt kan gøres bedre?

Vækstvirksomheder & Kommunikation

-  de 3 største fejl, og løsningerne på dem!

Fejl 1
I fortæller alt for meget om, hvad I kan og hvem I er. Ikke hvad I gør for jeres kunder.

Kig engang på f.eks. jeres website, jeres powerpoints og øvrige kommunikation.

Oftest vil det lyde noget i retning af sådan her:

’Vores virksomhed tilbyder xxxx og xxxx. Vores baggrund for at gøre det er xxxx og xxxx, vi er en virksomhed, der har været i gang så og så mange år og er startet fordi xxxxx, vi gør det og det, ring, hvis der er noget, I vil vide.’

Kan I se, hvor meget, der  handler om JER og hvor lidt det handler om kundens problem?

Resultat:Kunder er på jagt. De leder efter en, der kan løse et problem. Men 99% af alle vækstvirksomheder kommunikerer udelukkende om, hvad de selv kan og om hvordan de arbejder. Nærmest ingen taler direkte til kundens konkrete problem.

Løsning: Kunder vil være sikre på, at de vælger det helt rigtige, og de vælger dem, der kan kommunikere direkte til kundens problem og sige: ’Jeg ved, hvad dit problem er, og jeg ved, hvad vi skal gøre ved det. Ring til mig!’

Fejl 2:
Intet beredskab

Det går godt, det kører. Virksomheden har – selvfølgelig – fokus på salg, levering og de 10.000 andre ting, der altid skal gøres i en vækstvirksomhed. Pludselig en dag ringer en journalist!

Damen i receptionen ved ikke, hvem der skal udtale sig, direktøren har ikke tænkt over, hvad det er man ønsker at kommunikere, ingen i virksomheden ved, hvordan pressen arbejder.

Resultat: Den unikke chance, man får for at udtale sig om sin virksomhed – som et møde med pressen altid er – ender i bedste fald med en tilfældig omgang lirum, larum i værste fald i noget rod, der ender med at koste på omdømme-kontoen.

Løsning: Saml relevante personer i virksomheden. Få talt om, hvad det er I altid ønsker at kommunikere fra jeres virksomheds side. Det kan være åbenhed, interesse, nysgerrighed eller hvad der passer til jeres kultur. Vælg talsmænd og aftal, hvad I gør, når I bliver kontaktet af pressen.

Fejl 3.
De gode historier bliver ikke sat i spil

Medierne kan være troværdige medspillere, når jeres omdømme skal sættes i spil. Det kan være både regionale, lokale og landsdækkende aviser, ligesom branchespecifikke magasiner kan være interessante.

De fleste journalister – og læsere – elsker historien om en vækstvirksomhed, der kører, krydret med de vanskeligheder, der har været undervejs. Og der er helt sikkert mange gode historier i virksomheden, når man først begynder at lede efter dem. En udenlandsk medarbejder? En kvindelig leder? En i flexjob? En løbeklub af medarbejdere.

Resultat: Man går glip af et oplagt potentiale for positionering

Løsning: Fokuser på de gode historier i virksomheden. Find de medier, der er relevante for jer, opbyg et stærkt netværk af journalister, man er i løbende dialog med – også når der er problematiske historier.

Og husk bankdirektører og investorer læser også aviser…

I mit arbejde med Danmarks vækstvirksomheder, møder jeg mange forskellige brancher og igen og igen slår det mig, hvor opfindsomme og mangefacetterede Danmarks vækstvirksomheder er.

Nogle laver robotter og er eksperter i automatisering i industrien, andre laver affugtere, nogle har fået en fremragende forretning ud af at lave naturkosmetik og nogle der laver printplader, der sendes op i verdensrummet!

Tag nu Fasterholt Maskinforretning, for eksempel, der leverer vandingsmaskiner til landbruget. Der er ikke så meget pjat med dem. Det kører for dem, de er helt klart dygtige, tager patenter, ansætter medarbejdere og har rigtig godt gang i forretningen.

De har også besluttet sig for at lave en lille film om deres virksomhed – et rigtig godt initiativ, der kommer godt rundt i virksomheden og viser hvad det er for en størrelse.

Tillad mig dog at komme med et lille hjertesuk.

På mig som kommunikationsrådgiver virker det OVERHOVEDET ikke, når det er dem selv, der fortæller. Hvorfor ikke tale med nogle af medarbejderne? Nogle af kunderne ? Banken, der har lånt dem penge og dermed troet på deres idé? Jeg er faktisk ret sikker på, at de kun har godt at sige. Lad mig høre det!